Forside / Smartwalker Pro Premium

Professionel

Smartwalker Pro Premium

Smartwalker Pro Premium er vores topmodel til professionel brug — til dig, der ønsker den mest udstyrede løsning. Rustfrit stål og glas i sider og ender giver udsyn til hunden under træningen.

SMARTWALKER PRO PREMIUM Når du vil have det hele – og lidt til

SMARTWALKER PRO PREMIUM er udviklet til professionelle, der arbejder med rehabilitering, wellness og målrettet træning.

Den fremstilles i Danmark og produceres på bestilling. Det giver dig mulighed for at få et vandløbebånd, der matcher dine behov – både funktionelt og praktisk.

Dokumenteret træningsform

Træning i vand har i mange år været anvendt og anbefalet til:

  • Genoptræning efter operation
  • Hunde med gigt og ledproblemer
  • Muskel- og ledbåndsskader
  • Vægttab
  • Konditionstræning af den raske hund
  • Udholdenhedstræning af arbejdshunde

Vandets opdrift reducerer belastningen på led og strukturer, samtidig med at modstanden giver effektiv muskelaktivering.

Konstruktion i professionel kvalitet

SMARTWALKER PRO PREMIUM er konstrueret i rustfrit stål og udstyret med 12 mm hærdet sikkerhedsglas, som giver fuldt udsyn fra alle sider.

Alt er bygget til daglig professionel drift.

  • Driftssikker konstruktion
  • Lang levetid
  • Nem rengøring
  • Minimal støj

Løbebåndet kan løftes op i lodret position ved rengøring.

Brugervenlig betjening

Den daglige drift er enkel.

Alt styres via betjeningspanel med:

Digital visning af:

  • hastighed
  • Distance
  • Tid

Hastigheden justeres trinløst via drejeknap (0–12 km/t) og kan køre i begge retninger.

Der er ingen manuelle haner, der skal åbnes eller lukkes.

Vandtank

 Den tilhørende vandtank rummer 1225 liter opvarmet og filtreret vand og er fremstillet i rustfrit stål for optimal hygiejne og rengøringsvenlighed.

  • 3 kW elvarmer
  • UV-desinfektion
  • Stort glasgranulatfilter
  • Ingen behov for klor (men det kan anvendes)
  • Hurtig påfyldning og tømning

Pumperne (2 x 750W) er monteret på vandtanken, hvilket reducerer støjniveauet omkring selve løbebåndet.

Vandtanken kan placeres ved siden af Smartwalkeren eller i tilstødende rum (op til 6 meter væk).

Træningsfunktioner

  • Elektrisk incline (op-ad-bakke funktion)
  • Trinskinner langs kanten, så behandler kan stå sikkert under træning
  • Mulighed for modstrømsfunktion (kontakt os for pris)
  • Enkel ind- og udgang via døre i begge ender

Tekniske data

Udvendige mål: 192 × 69 × 108 cm (L×B×H) Længde med ramper: 315cm
Båndmål: 170 × 48 cm
Vandtank: 1225 liter (173 × 72 × 141 cm)
Pumper: 2 × 750W
Varme: 3 kW
Motor (bånd): 1,1 kW
Max belastning: 120 kg

Installationskrav

  • Gulvafløb i rummet
  • Lokalet skal kunne tåle vand
  • Minimum rumtemperatur 20 °C
  • Smartwalker og tank må ikke udsættes for temperaturer under 5 °C
  • Vandets hårdhed max. 12°dH (ved højere hårdhed anbefales blødgøring)

Installation

Vi tilbyder professionel installation til en fornuftig pris, så du hurtigt og sikkert kan komme i gang.

Pris Fra 331.250 kr.
(265.000 kr. + moms)